Dødsfald


Visens Venner i Roskilde

___________________________________________________________________________________________

Farvel Jørgen

Ingeniør, sanger og entertainer Jørgen Bendixen, Vindinge, blev 83 år.

Jørgen har været medlem af foreningen siden 1998. Jørgen var en meget dygtig visesanger, som jeg er sikker på I alle kan huske fra når han optrådte på scenen, for det meste med sin guitar. Jørgen havde et kæmpe repertoire af danske og amerikanske sange og viser. Jørgen Bendixen voksede op i Bredsten ved Vejle og kunne godt lide at synge sange som har ”oversatte” til midtjysk. Han var især glad for Anton Berntsen (Degnens afskedsgilde), da Anton Berntsen også kom fra Vejleområdet.

I mange år var Jørgen ansat på Teknologisk Institut i København, hvor han beskæftigede sig med lyd og video. Med denne baggrund var det naturligt at han var vores lydmand i mange år. Han var også i mange år redaktør af vores blad VV-Nyt.

Jørgen var meget professionel i sin tilgang til sine sange. Han øvede meget hjemme, hvor han havde et veludstyret lokale med alt til faget henhørende. Jeg har enkelte gange haft fornøjelsen af at øve med Jørgen i lokalet. Jørgen var meget kritisk; men det var lærerigt og vi hyggede os. Per